Corona information 23. juni

Opdateret 23. juni 2020

Nyt om ophævelse af besøgsforbud

Sent i går aftes fik vi endelig orientering om ophævelse af det generelle besøgsforbud på sociale tilbud, hvilket betyder at beboere på sociale tilbud nu igen kan få besøg som tidligere.

Retningslinjerne om ophævelse af det generelle besøgsforbud vil snarest muligt blive opdateret af Socialstyrelsen.

Selvom muligheden for besøg normaliseres, vil det fortsat være nødvendigt at tage hensyn til risikoen for smitte. Derfor skal sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af COVID-19, herunder i forhold til at holde afstand, rengøring og hygiejne, naturligvis stadig følges.

Så snart vi får de nye retningslinjer, vil vi udarbejde nærmere information omkring disse hensyn og retningslinjer, så I igen kan besøge jeres pårørende trygt og forsvarligt.

Tak for jeres samarbejdsvilje. Vi ser frem til, at der igen kan være besøg i borgernes hjem.

Nyheden og Orienteringsskrivelse fra Social og indenrigsministeriet kan læses her:

https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/jun/nu-er-hverdagen-tilbage-paa-sociale-tilbud/ (nyt vindue)

https://sim.dk/media/38104/orienteringsskrivelse.pdf (nyt vindue)

 

Med venlig hilsen

Autisme Center Vestsjælland

Siden er sidst opdateret 24. juni 2020