Skanderborgvej 5

Skanderborgvej 5
  • Hvad skal jeg her?

    Hvad Skal Jeg Lave

    • På Skanderborgvej 5 kan du bo, du kan dyrke udeliv, og du kan deltage i forskellige aktiviteter:


    Bolig:

    • På Skanderborgvej 5 er vi et stort hus opdelt i 2 enheder.
       Der bor højst 4 børn i hver enhed.
    • Du vil have dit eget værelse med adgang til badeværelse, som du deler med maks. én anden, samt et fællesareal.
    • I fællesarealet er der en fælles stue og et fælles køkken, som
       du kan benytte, hvis du har lyst.


    Udeliv:

    • På Skanderborgvej 5 er der fælles have. Her kan du benytte dig af gynger, sandkasse, trampolin, shelter, hængekøje samt bålhytte.
    • Der er køkkenhave og plantekasser, som du også kan benytte.
    • Der er fælles gåture, og der er mulighed for at tage til skoven eller stranden.
    • På området er der svævebaner, legepladser samt store trampoliner.
    • Vi har side by side-elcykler, som du også kan benytte i området


    Aktiviteter:

    • Der er mulighed for at tage i svømmehallen eller i gymnastiksalen, der er her på området. Det er også muligt at have båldag og lave aftensmad.
    • Derudover har du også mulighed for at tage i Snoezelhuset. Snoezelhuset ligger på området. Inde i det kan du lave aktiviteter, som er gode for dine sanser.
    • Nogle gange om året bliver der arrangeret fællesture, eksempelvis koloniture, kanoture, camping, Lalandia, Sjællandsfestival eller Knuthenborg. Du kan deltage, hvis du har lyst.
    • Forældre bliver inviteret til forskellige aktiviteter ved højtiderne, såsom sommerfest, julefest, Halloween, fødselsdag etc.
  • Hvorfor skal jeg vælge at bo her?

    Hvorfor Skal Jeg Lave Det

    • På Skanderborgvej 5 bor der børn, som har diagnoser og behov for struktur, genkendelighed og forudsigelighed i trygge rammer.
    • På Skanderborgvej 5 bor du et sted, hvor der vil er personale til at støtte og guide dig i de ønsker og behov, som du har.
    • Der er professionelt personale til rådighed til at hjælpe dig med dine udfordringer.
    • Der tages udgangspunkt i de ønsker, håb og drømme som du har til livet. Målet er, at du får hjælp til at blive forberedt til voksenlivet. 
  • Hvornår kan jeg bo her?

    Hvornaar Skal Jeg Lave Det

    • Du kan bo på Skanderborgvej 5, fra du er 6 år gammel, og til du fylder 18 år.
  • Hvor skal jeg bo?

    Hvor Skal Jeg Lave Det

    • Bostedet ligger Skanderborgvej 5, 4200 Slagelse.
    • Du bor i udkanten af byen i naturskønne omgivelser, hvor der er store grønne arealer og trafiksikre områder.
    • Du kan tage bussen tæt på Skanderborgvej 5 eller gå ned i byen på en ½ time. Det er også muligt at tage cyklen.

     Billede4

  • Hvem skal jeg bo sammen med?

    Hvem Skal Jeg Lave Det Sammen Med

    • I huset er der plads til maks. 8 børn/unge. Dog vil du kun bo sammen med maks. 3 andre i din enhed.
    • Der er bemanding døgnet rundt, som kan hjælpe dig, når du har brug for det. 
  • Hvordan skal jeg gøre det?

    Hvor Skal Jeg Lave Det

    • Når du flytter ind på Skanderborgvej 5, vil der blive lavet en daglig og ugentlig struktur, eksempelvis i form af piktogrammer eller andet. Det gør vi for, at din dagligdag skal være begribelig, meningsfuld og håndterbar for dig. På den måde får du også et overblik over dagen og kan se, hvad du skal, og hvor langt i dagens plan du er, samt hvad du skal bagefter.
    • Når du flytter ind, kan du selv være med til at indrette dit værelse, så det ser ud, som du godt kan lide det. Du kan tage dine egne møbler og ting med. Vi kan også i fællesskab købe nyt til dig.
    • For at understøtte dig bedst muligt og give dig mulighed for at trives og udvikle dig i et autismevenligt bomiljø, har vi på Autisme Center Vestsjælland ansat forskelligt tværprofessionelt personale, så som psykologer, audiologopæder, fysioterapeuter, ergoterapeuter og pædagogisk konsulent.
  • Hvor længe skal jeg bo her?

    Hvor Laenge Skal Jeg Lave Det

    • Du kan bo på Skanderborgvej 5, til du fylder 18 år. Herefter flytter du videre til et andet tilbud, der svarer til dine ønsker og behov.
  • Hvor meget skal jeg lave?

    Hvor Meget Skal Jeg Lave

    • Sammen med din sagsbehandler, dine forældre og personalet på Rosenkildevej 63 laver vi en plan for, hvad du skal udvikle og blive bedre til, mens du bor her. Vi finder også ud af, om der er fritidsinteresser, som du ønsker at gå til, og hvornår du gerne vil besøge eller få besøg af din familie og dine venner.
    • På den baggrund understøtter det pædagogiske personale dig i det, du gerne vil, og som du oplever er relevant og meningsfuldt for dig.
    • Det betyder, at din plan for dagen er tilpasset dig og dine ønsker til dagligdagen og fremtiden.
    • Når du bor på Skanderborgvej 5, får du lommepenge. Hvor mange du får, afhænger af din alder. 
  • Hvad skal jeg bagefter?

    Hvad Skal Jeg Bagefter

    • Inden du fylder 18 år, hjælper vi dig sammen med din sagsbehandler med at finde ud af, hvad du skal i fremtiden. Det kan f.eks. være en STU eller anden uddannelse. Vi hjælper dig også, sammen med din sagsbehandler og dine forældre, med at finde anden bolig, som du kan flytte til, når du fylder 18 år.
  • Hvem kan jeg få hjælp hos?

    Hvem Kan Jeg Faa Hjaelp Hos

    • Der er personale på stedet hele døgnet, som du altid kan kontakte og få hjælp af.
    • Du får to primære pædagoger, som hjælper dig og sørger for, at du har det godt.
    • Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte


      Daglig leder:
      Marlene Caroc Jørgensen
      Tlf.: 29 46 31 83
      E-mail: majlm@slagelse.dk
Siden er sidst opdateret 10. August 2023