Århusvej 2 E-K og Skanderborgvej 1
Århusvej 2 E-K og Skanderborgvej 1
-
Hvad skal jeg her?
- På Århusvej 2E-K + Skanderborgvej 1A kan du bo og deltage i forskellige aktiviteter i løbet af din dag.
Bolig
- Århusvej 2E-K + Skanderborgvej 1A består af 6 boenheder. De bliver kaldt: Døgn Voksen 6, Døgn Voksen 7, Døgn Voksen 8, Døgn Voksen 9, Døgn Voksen 10 og Døgn Voksen 11.
- I hver boenhed bor der 4-10 voksne borgere.
- Du vil bo i din egen lejlighed med eget badeværelse samt et lille køkken og en terrasse.
- I fællesarealerne er der en fælles stue, vaskerum, depot og et fælles køkken, som du kan benytte, hvis du har lyst.
Aktiviteter
- Der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter. Det kan være gåture, busture, byture, cafebesøg, kreativiteter, bål, træning, bagning, Snozelhus mv.
- Du har også bålplads og plads til boldspil tæt på din lejlighed.
- Hvert år er der mulighed for at komme på en ferie i Danmark med op til 4 overnatninger.
-
Hvorfor skal jeg bo her?
- På Århusvej 2E-K + Skanderborgvej 1A får du et sted, hvor du kan bo, og hvor der er personale til at hjælpe dig med de ønsker og behov, som du har.
- Der tages udgangspunkt i de ønsker, håb og drømme, som du har til livet. Målet er, at du skal leve et så indholdsrigt og tilfredsstillende liv som muligt.
-
Hvornår skal jeg bo her?
- Du kan bo på Århusvej 2E-K + Skanderborgvej 1A, når du er fyldt 18 år.
- Du kan bo her, når du i samarbejde med din sagsbehandler har lavet en aftale om, at du skal have et botilbud på Autisme Center Vestsjælland.
-
Hvor skal jeg bo henne?
- Boenhederne ligger på Århusvej 2E-K eller Skanderborgvej 1A, 4200 Slagelse. De 5 boenheder på Århusvej 2E-K ligger i en klynge. Skanderborgvej 1A ligger i nærområdet på en lukket vej.
- Du bor i udkanten af byen i naturskønne omgivelser, hvor der er store grønne arealer og trafiksikre områder.
- Du kan tage bussen tæt på din bolig eller gå ned i byen på ca. en ½ time.
- Kort og rutebeskrivelse til Århusvej 2E-K (nyt vindue)
- Kort og rutebeskrivelse til Skanderborgvej 1 (nyt vindue)
-
Hvem skal jeg bo sammen med?
- Du vil bo sammen med 4-9 andre voksne mennesker, der ligesom dig har brug for en genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag.
- Der er tilknyttet 6-10 faste medarbejdere samt vikarer, der kan hjælpe dig.
-
Hvordan skal jeg gøre det?
- På baggrund af en struktur, personalet og du har udarbejdet sammen, hjælper det pædagogiske personale dig med at komme gennem dagen.
- På den måde får du overblik over dagen og kan se, hvad der skal ske, og hvor langt du er i dagens aktiviteter.
-
Hvor længe skal jeg bo her?
- Du kan bo på Århusvej 2E-K + Skanderborgvej 1A, så længe det vurderes, at dette er det rigtige tilbud til dig, og at det svarer til dine ønsker og behov.
-
Hvor meget skal jeg lave?
- Sammen med din sagsbehandler aftaler du, hvad dine ønsker og behov er.
- På denne baggrund understøtter det pædagogiske personale dig i det, du synes er relevant og meningsfuldt.
- Det betyder, at din plan for dagen er tilpasset til dig og dine ønsker for tilværelsen.
-
Hvad skal jeg bagefter?
- Du må bo på Århusvej 2E-K + Skanderborgvej 1A, så længe du har lyst.
- Hvis du en dag ikke længere har lyst til at bo på Århusvej 2E-K + Skanderborgvej 1A, så hjælper vi dig med at finde et andet sted, der bedre passer til dig, dine ønsker og behov.
-
Hvem kan jeg få hjælp hos?
- Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Daglig leder, Skanderborgvej 1A
Kamilla Pedersen
Tlf.: 24 59 92 28
E-mail: kaphi@slagelse.dk
Daglig leder
Vibeke Kjærside
Tlf.: 60 37 48 00
E-mail: vikja@slagelse.dk
- Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: