Jobsøger
Autisme Center Vestsjælland som arbejdsplads
Autisme Center Vestsjælland er en attraktiv arbejdsplads.
Autisme Center Vestsjælland er en engageret organisation med stærke arbejdsfællesskaber. Vi er optagede af altid at tænke etik og samarbejde i tværfaglige fællesskaber ind i vores dagligdag. Autisme Center Vestsjælland er en stor og dynamisk organisation, hvor du som medarbejder har gode muligheder for faglig udvikling.
Hos os har du som medarbejder mulighed for medindflydelse og medbestemmelse gennem vores kendte beslutningshierarkier og aktive MED-system.
På Autism Center Vestsjælland samarbejder vi med en fantastisk borgergruppe, der stiller krav til engagement, nysgerrighed og handlekraft. Med vores insisterende fokus på faglighed og kompetenceudvikling støtter vi borgerne med udgangspunkt i deres drømme og ressourcer. Vi understøtter en læring og forandring, som skaber mulighed for, at borgeren kan leve et selvstændigt og tilfredsstillende liv. Samtidig har forskning påvist, at en recovery-orienteret tilgang giver højere arbejdsglæde og højere oplevelse af empowerment hos medarbejdere.
Vi har høje forventninger og stiller store krav til os selv og hinanden. Vi forventer, at du tager ansvar for borgerne, dine kolleger, dig selv og for din egen læring og udvikling. Til gengæld får du støtte af både kolleger, ledere og øvrige fagpersoner. Vi arbejder teambaseret med udgangspunkt i og fokus på borgerne, og vi gør det med en høj grad af selvstændighed og ansvarlighed.