Ny parcykel - donation fra Trygfonden

 

I har fokus på, hvordan I kan få alle borgere med i fællesskabet, og hvordan I kan give dem alle nogle gode sanselige oplevelser for både krop og sjæl – uanset forudsætninger og funktionsniveau, og det vil vi gerne støtte”. De pæne ord kommer fra Poul Buur, der er lokal repræsentant i TrygFonden.

Aktivitets- og Samværstilbuddet havde søgt TrygFonden om en donation til en parcykel til borgere, der ikke selv kan cykle fysisk. Og det valgte TrygFonden altså at tilgodese. I forvejen har Autisme Center Vestsjælland allerede en enkelt parcykel. Men der er stor efterspørgsel efter en tur på cyklen, faktisk så stor, at en enkelt cykel ikke har været nok.

Ca. 65 borgere er tilknyttet Aktivitets- og Samværstilbuddet, og borgerne tilbydes mange andre forskellige aktiviteter. Det kan fx være produktion af lys og smykker, gokart, brændeflækning, gåture – og så altså også cykelture.

Som faglig koordinator Charlotte Kronkvist Jensen siger: ”Vi arbejder recovery-orienteret med fokus på at understøtte borgernes ønsker for et godt og tilfredsstillende liv… Muligheden for at komme med ud at cykle er med til at fremme borgernes livskvalitet, medbestemmelse og indflydelse på eget liv. Det er en måde at være sammen på, som understøtter vores faglighed.”

Hvem ved, måske møder du en dag den flotte cykel i vores skønne lokalområde.

Siden er sidst opdateret 18. oktober 2021