Pædagog på Rosenkilde Skole nomineret til Pædagogprisen

Pædagog på Rosenkilde Skole nomineret til Pædagogprisen

Politiken uddeler for 3. år i træk Pædagogprisen. I år har der været mere end 700 indstillinger, og feltet er nu skåret ned til 12 nominerede pædagoger.

PÅ Autisme Center Vestsjælland er vi så privilegerede, at en af de 12 pædagoger, som Politikens fagudvalg har nomineret til at være en af årets 12 dygtigste pædagoger - med mulighed for at vinde Pædagogprisen som den dygtigste pædagog - er ansat på Rosenkilde Skole. Nemlig Mathias Theil Møllmann.

Mathias Theil Moellmann

Om Mathias skrives bl.a.:

”Mathias Theil Møllmann får eleverne på specialskolen Rosenkilde Skole til at blomstre, og i hans nærvær tør børnene give udfordringerne en chance uden at være bange for at fejle, fordi han er der til at gribe dem uanset udfaldet. Sådan beskriver en kollega pædagog Mathias Theil Møllmann i indstillingen. Ud over hans evne til at give eleverne selvtillid bliver han også fremhævet som en god kollega, der gladeligt deler ud af »pædagogiske refleksioner, bevarer det gode humør på de tunge dage og har en smittende rolighed, der er prisværdig".

Ved prisoverrækkelsen den 8. november 2022 vil der blive fundet vindere i flere forskellige kategorier. Vi ved endnu ikke, om Mathias vinder, men at være indstillet til prisen af en kollega, og udvalgt og nomineret af fagpanelet, er en kæmpe anerkendelse i sig selv. 

Som skoleledelse er vi stolte af, at et fagpanel anerkender Mathias’ faglige og menneskelige ekspertise fra et i øvrigt stærkt felt af indstillede pædagogkolleger fra forskellige funktioner i hele Danmark. Mathias er en virkelig engageret og kompetent pædagog. På Rosenkilde Skole er vi privilegerede, at både Mathias og mange andre dygtige kolleger hver dag er med til at gøre en forskel for eleverne.  

På Rosenkilde Skole venter vi i stor spænding på prisoverrækkelsen.

  (nyt vindue)

Cathrine Lyster, skoleleder ved Rosenkilde Skole

Siden er sidst opdateret 11. november 2022