Fornem pris til Autisme Center Vestsjælland

Fornem pris til Autisme Center Vestsjælland for socialt ansvar

Priserne gives til en offentlig og en privat virksomhed, der i særlig grad har udvist socialt ansvar og engagement ved at understøtte den lokale beskæftigelsesindsats.

Ved overrækkelsen den 28. januar 2019 lagde formanden for Lokalt Arbejdsmarkedsråd, Thomas Clausen, vægt på det store ansvar, som ACV tager for andre mennesker. Både mennesker med specielle kvaliteter og mennesker, der er ramt af ledighed eller sygdom.

Virksomhedsleder Trine Stokholm og projektleder Martin Visby gav begge udtryk for stor glæde ved anerkendelsen, som inspirerer til at gøre endnu mere. De roste deres medarbejdere og samarbejdspartnere for deres medvirken til, at et større jobrotationsprojekt er blevet afviklet med stor succes. Projektet har bl.a. betydet, at flere ledige efter en periode som jobrotationsvikarer har fået fast arbejde. Og at rigtig mange medarbejdere har fået mulighed for at blive efteruddannet på Absalon.

Selve prisen var kunstværker af Kunstgruppen i VASAC efter eget valg.

Siden er sidst opdateret 6. November 2023