Halloween

Uhuh - halloween

 

Udskolingen på Rosenkilde skole fejrede i år Halloween med stil!

Fredag den 29. oktober blev haven ved nr. 51 pyntet op med elevernes flotte udskårne græskar til en konkurrence om at lave det mest uhyggelige, det mest kreative og det sjoveste græskar. Med stemmesedler i hånden gik eleverne fra Hus 47 og 73 rundt og kiggede på de 25 flotte græskar, og de tre vindere blev meget glade for præmierne, som bestod af Halloween-chokolade.

Efter en vellykket græskar-fernisering havde Hus 73 inviteret Hus 47 til vaskeægte uhygge på højt plan. Eleverne havde sammen med personalet mørkelagt og dekoreret med uhyggelige skeletter, blodige lagener, edderkoppespind, gravsten, lydeffekter og meget meget mere. Flere var klædt ud med uhyggelige masker og kostumer og gemte sig, så de kunne springe frem og skræmme livet af de besøgende. Efterfølgende bød de på klamme drinks som ”troldetis” og ”Red doom” m.m. Vi havde en fantastisk dag!