Ny leder på Autisme Center Vestsjælland
Sara Høyer er konstitueret virksomhedsleder for Autisme Center Vestsjælland
1. juli 2023 overtager Sara Høyer ledelsen af Autisme Center Vestsjælland. Siden december 2022 har Sara været konstitueret virksomhedsleder af Specialcenter Slagelse – en stilling, hun fortsat vil varetage sideløbende. Sara er en erfaren leder inden for det kommunale område med 16 års ledererfaring fra ældreområdet i Køge, Stevns, Ringsted og senest Københavns Kommune. Med en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske og med en Master i Offentlig Ledelse er det altså endnu en kompetent leder, der skal lede Autisme Center Vestsjælland. Sara er foreløbig konstitueret frem til efteråret 2023.
Sara overtager ledelsen af virksomheden efter Britta Møller Christiansen, der har været leder på Autisme Center Vestsjælland knap 5 år - siden maj 2021 som konstitueret virksomhedsleder. Ud over Brittas enorme indsats med at hjælpe ACV igennem Covid-19-epidemien har hun med faglighed forrest tilpasset virksomheden med stort fokus på arbejdsmiljø og udvikling af kompetencer samt med tilpasning af ydelser i forhold til takster og politisk fastsatte rammer – uden at gå på kompromis med borgernes trivsel.
Sara overtager ledelsen af Autisme Center Vestsjælland pr. 1. juli 2023. Britta fratræder pr. 15. juni 2023.